Trykklar fil

Hos logobox.dk benytter vi PDF-filer som endelige trykklare filer.

Vi kan modtage stort set alle fil-formater, men PDF-filer er det eneste fil-format, vi umiddelbart godtager som "færdigt trykklart materiale".

Generelt om korrekt produceret PDF-fil
Følgende retningslinjer bedes opfyldes, så vi kan modtage din trykklare fil.

  1. Arbejd som udgangspunkt altid i de dokumenter der knytter sig til den konkrete opgave, dvs. download logobox.dk's, stanseforme, indesign-dokumenter, pdf-joboptions mv.
  2. Filen skal være enkeltsidet (ikke opslag)
  3. PDF-filerne laves i 100%, dvs. 1:1 = korrekt mål
  4. Filen bedes have skære- og pasmærker (som i logobox.dk's joboptions)
    samt 3 mm udover stanselinjer mv. (til beskæring)
  5. PDF filen laves i CMYK-farver og eventuelle pantone farver - afhængig af produkt.
  6. Billeder i dokumentet bør laves i 300 dpi - dette for din egen skyld, da der ved mindre dpi kan opstå pixellering/uskarpe billeder mv.
  7. Til de fleste produkter, skal der bruges en stanseform på trykarket, og denne+designet skal placeres som i de downloadede filer.
  8. Stanseformen er/skal defineres med en spotfarve, så vi nemt kan slå denne til og fra ved print mv.
  9. Installation af joboptions i InDesign:
    1)  Download "logobox.joboptions" (Klik her)
    2)  Start Adobe InDesign
    3)  Gå til: Fil>Adobe PDF Presets>Definér
    4)  Klik på Indlæs
    5)  Fra ”Indlæs PDF Export Indstillinger” navigerer du til den mappe, hvori du har lagt filen. Vælg og klik på Åben.
    6)  Logobox PDF settings er nu tilgængelig i listen af Adobe PDF forudindstillinger, når du skal eksportere din PDF.

De fleste af ovenstående krav, kan kun løses i et professionelt grafisk program. (Dvs. ikke i Microsoft Word, Publisher eller andre alternative programmer)

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, for information vedr. materiale aflevering.